400,00 kr.
og få
Fri fragt !
Ingen varer 0,00 kr. Fragt 29,00 kr. Samlet 29,00 kr.
Returret: 365 dage • Fragt 29 kr. • Fri Fragt over 400 kr.
Ingen varer 0,00 kr. Fragt 29,00 kr. Samlet 29,00 kr.
Er du i tvivl om, hvordan du vælger den bedste powerbank? Og har du svært ved at finde hoved og hale i, hvilke specs du skal kigge efter og hvad termer som ’max output effekt’ og ’kapacitet’ nu også lige betyder? Vi bringer dig up to speed på alt, du har brug for at vide om powerbanks, oversætter de tekniske termer og guider dig til at vælge den bedste løsning.
En powerbank er et bærbart batteri, der bl.a. kan bruges til at oplade smartphones, tablets og andre elektroniske gadgets. Den fungerer som et ekstra batteri til dine elektroniske enheder og er helt genial, når man ikke lige har adgang til strøm via en stikkontakt.
Powerbanks findes med forskellige kapaciteter (mAh) og i mange designs, som passer til alt fra hyggepicnic i baghaven til flerdages shelter- eller festivalture.
Når du skal finde den bedste powerbank, er der flere faktorer, du skal overveje og være opmærksom på. Vi har samlet de 5 vigtigste specifikationer plus en kort forklaring til hver enkelt af dem herunder, så du ved, hvad du skal kigge efter.
Kapaciteten angives normalt i milliampere (mAh) og fortæller, hvor meget strøm powerbanken kan lagre. Jo højere kapaciteten er, desto mere strøm kan powerbanken lagre til at oplade dine enheder med. Vi inddeler vores powerbanks i tre kapacitetsstørrelser: 1.000 - 9.999 mAh, 10.000 - 14.999 mAh og 15.000 - 35.000 mAh.
Output-effekten bestemmer, hvor hurtigt powerbanken kan oplade din elektroniske enhed. Output-effekt angives i watt (W), og jo højere output-effekten er, jo hurtigere kan den oplade dine enheder.
Mængden af porte (eller outputs, som det nogle gange også kaldes) siger noget om, hvor mange enheder powerbanken kan oplade på én gang. Jo flere porte der er, desto flere enheder kan du lade samtidig.
Det der gør en powerbank smart er, at den er nem at have med overalt – en kompakt og let powerbank er simpelthen lettest at have med i tasken. Størrelse og vægt går oftest hånd i hånd med kapaciteten af batteriet. Dvs. jo større batterikapacitet, jo større/tungere vil powerbanken også være.
Overvejer du en powerbank med trådløs opladning, kræver det først og fremmest, at din mobil er MagSafe eller Qi-kompatibel. Med MagSafe og Qi-teknologierne ske opladningen ved hjælp af elektromagnetisk induktion. Du "klikker" simpelthen bare powerbanken direkte på din mobil.
De fleste nyere smartphones understøtter trådløs opladning: Apple produkter med MagSafe og Android produkter med Qi. Er du nysgerrig på trådløs-teknologien? – læs med i vores explainer, og få en introduktion til MagSafe og fremtiden med Qi.
De fleste kender den klassiske powerbank, som lader ved hjælp af et kabel, som sættes direkte i mobilen – ligesom ved en helt almindelig vægoplader. Powerbanks med kabel kan ofte oplade flere enheder på én gang med forskellige stik, og deler outputtet (W) mellem de enheder, der er tilsluttet.
Solcelle powerbanks anvender solenergi som strømkilde og indeholder solpaneler, som bruges til at lade selve powerbanken med. Powerbanks med solceller er et praktisk alternativ til de andre typer, da de kan oplades på farten og er en praktisk og bæredygtig måde at oplade din enhed på. Helt og aldeles geniale, til shelter og vandreturen!
Skal du på festival, camping, ud at sejle eller har du bare brug for en mere strøm end en powerbank kan give, får du fuld smæk for skillingen med en power station. Helt generelt leverer en power station betydeligt mere strøm end en powerbank. Derfor er de oftest også en del større, ligesom batterikapaciteten beregnes i kilowatt-timer i stedet for mAh.
Powerstations er designet til at levere strøm til flere enheder og elektroniske apparater på én gang – fra en mobil, der kan lades med et USB-kabel, til f.eks. en køleboks eller kaffemaskine, der plugges i med et helt almindeligt AC-stik, der passer i en stikkontakt.
For at beregne, hvor mange gange en powerbank f.eks. kan oplade din mobil, kan du bruge følgende tommelfingerregel:
Batterikapacitet for powerbank (mAh) / batterikapacitet for mobil (mAh) = antal opladninger
Eksempel:
Powerbank med kapacitet på 20.000 mAh / mobil med kapacitet på 4.000 mAh = 5 opladninger*
* Afhænger også af, om powerbanken er fuldt opladt, og om du f.eks. bruger din mobil mens, du lader den.
Man må som udgangspunkt gerne tage en powerbank i flyet, så længe den medbringes i håndbagagen og ikke overskrider grænsen på 100 Wh/enhed. Hos langt de fleste flyselskaber kan det dog lade sig gøre at få en særtilladelse på batterier og powerbanks helt op til 160 Wh.
I en verden, hvor vi har mere og mere teknologi og gadgets, er det vigtigt at holde styr på vores ejendele. Apple har lavet en genial løsning til netop dette problem – Apple AirTag. Men hvad er Apple AirTag, og hvordan kan det hjælpe dig i din hverdag? Læs videre for at finde ud af det!Hvad er AirTag?Apple AirTag er en lille, rund sporingsenhed, der er designet til at hjælpe dig med at finde dine ting. Den kan fastgøres til nøgler, tasker, kufferter eller andre genstande, du ofte mister. Ved ...
Læs mere© 2024 MOBILCOVERS.DK. | MAULUND A/S - CVR-nr. 35516301